Gå til sideindhold

Praktisk Information

 

Hvad er Ungdomsskolen?

Ungdomsskolen et kommunalt tilbud om undervisning og oplevelser til alle mellem 13 og 18 år. Alle elever fra og med 7. klasse kan deltage. Ungdomsklubberne er åbne for alle mellem 7. klasse og 18 år.

 

Et frivilligt tilbud!

Ungdomsskolen er et tilbud, og du bestemmer selv, om du vil deltage, og hvad du vil deltage i.

 

Hvordan tilmelder jeg mig?

Du kan melde dig direkte på ungdomsskolens hjemmeside eller via mobiladgang. Møde op i din lokale klub, hvor klubmedarbejderne vil hjælpe dig med tilmeldingen. Endelig kan du ringe til ungdomsskolen. Der er altså mange muligheder!  

 

Bliver alle kurser oprettet?

Desværre kan vi ikke love, at alle kurser oprettes. Der skal være 10-12 deltagere for at holdet oprettes. Det er derfor vigtigt, at du tilmelder dig hurtigt. Du kan ikke altid regne med, at holdet er placeret på den nærmeste skole.

 

Hvordan får jeg besked?

Senest 14 dage før kurset starter, vil du få besked fra ungdomsskolen om mødested og tidspunkt ud fra dine profiloplysninger. Du får enten en mail eller sms. Du kan også til enhver tid her på hjemmesiden logge dig på og se hvilke kurser der starter og hvornår. Er du i tvivl - så ring og hør nærmere.

 

Hvad kræves der af mig?

At du møder op og er aktiv på de aktiviteter, du har meldt dig til. Derudover ikke andet end lysten til at begynde på en udbytterig fritid sammen med andre unge. Og dog! Er du forhindret i at møde til undervisning, skal du melde afbud til din lærer. Derudover regner vi med, at du behandler holdkammerater og undervisere på samme måde, som du selv vil behandles. Vi forventer også, at du behandler materiel og bygninger ordentligt. Husk på, at du deltager i ungdomsskolens aktiviteter, fordi du er interesseret og selv har valgt at komme her.

 

Hvad koster det?

Undervisningen er altid gratis. Men en del fag er der kursusafgift på til materialer. Du vil altid på forhånd blive orienteret om pris, hvis du skal betale noget. Du skal også betale for at deltage i ungdomsskolens studieture og rejser.

 

Ungdomsskolebevis?

Du kan få ungdomsskolebevis efter gennemført undervisning. Spørg din lærer. Beviset er dokumentation for, at du har dygtiggjort dig.

 

Forsikring!

Ungdomsskolen har ingen forsikring. Undersøg om du er dækket af dine forældres forsikringer.

 

Erstatning!

Ungdomsskolen hæfter ikke for elevers personlige ejendele.

 

Er du i tvivl?

Så henvend dig til ungdomsskolen på: 9966 9255.

 

Ungdomsklubber!

Mødestedet for alle unge mellem 7. klasse og 18 år!

Ungdomsklubberne er stedet, hvor unge mødes og hygger sig sammen med vennerne.

• Medlemsskab

For at komme i klubberne skal du være medlem, men det er GRATIS !!

• Indflydelse.

Du er med til at bestemme, hvad der skal ske. Det sker på stormøder og gennem klubrådet.



Senest opdateret 15.10.2019 11:50 af BLPE