Gå til sideindhold

Skoletilbud

Vi kan supplere hinanden.

Vesthimmerlands Ungdomsskole og Vesthimmerlands grundskoler kan supplere hinandens kompetencer og rammer, i de fælles bestræbelser for, at alle unge trives og lærer så meget som muligt – at de får oplevelsen af at mestre eget liv og faglige udfordringer.

Ungdomsskolens undervisning for 4. - 10. klasse har til hensigt at supplere de eksisterende tilbud på skolerne. Tilbuddene kan tilpasses alderstrin, skolens behov og justeres i samarbejde med skolens ledelse og relevant personale.

Ungdomsskolen kan supplere skolerne med aktive og sjove friluftaktiviteter, hvor eleverne får udfordret hjerne, krop og sanser. Derudover opnår klassen eller gruppen en god dag sammen som styrker deres relationer og samarbejde. Aktiviteterne kan endvidere indgå i et pædagogisk forløb, hvor øget samarbejde og sammenhold er målet. Disse forløb har altid deltagelse af klassens lærer(e), således der sikres en kobling til det daglige arbejde og en langtidseffekt.

Bliv inspireret og læs mere om vores tilbud om valgfag, Trivsel på spil, døgnbrænder, camps, eksamenstræning, førstehjælp og sexualundervisning her på siden.

Kontakt Ungdomsskolelederen i så god tid som muligt. 

 

Valgfag: 30 timer / halvårs fag

Adventure

Målet med undervisningsforløbet er at opnå forskellige færdigheder indenfor friluftslivet. Alle aktiviteter foregår udendørs. I undervisningen kobles teori på praksis. Aktiviteterne foregår til lands, til vands og i luften og rummer blandt andet: mountainbike, klatring, rappelling, kano/kajak, GPS - orienteringsløb, adventurerace og sejlads.
Max 16 deltagere pr. hold. Pris: 450 kr. / time.

Kroppen i fokus

Dette undervisningsforløb retter sig mod dig som elev, der ønsker at rette fokus mod din egen krop. Gennem teori og træning styrkes forståelsen af kroppen. I undervisningen kommer du til at, stifte bekendtskab med de mest populære træningsformer du vil møde i fitness centre. Vi skal prøve kræfter med styrketræning, spinning, boksetræning, stepfit & crossfit. I forbindelse med disse, kobler vi teori og snakken om kost på for at få en bedre forståelse for sammenhængende mellem kost og træning.

 

Kroppen I fokus er et valgfag der giver dig mulighed for at opnå mere viden indenfor fitness, styrketræning samt kost igennem det teoretiske og praktiske. Med det rette engement vil du opleve højt humør og masser af sved på panden.
Max 20 deltagere pr. hold. Pris: 450 kr. / time.

Trivsel på spil for 4. - 10. årgang

Grundskabelonen for forløb er et 16 timers forløb á 250 kr./ aktivitetstime med viden og praktiske øvelser+ forældrearrangement uden betaling, samt evaluering med skolen. Hvert forløb aftales med den enkelte skole og tilpasses den enkelte klasse, hvor forløbet sættes i sammenhæng med andre tiltag. Der kan også arrangeres halve eller hele dage. Forløbet og tidsforbruget bestemmes af den enkelte skole. Ungdomsskolen stiller som udgangspunkt med 2 medarbejdere til forløbet, heraf som regel mindst en medarbejdere fra SSP-ungeteamet. Derudover kan vi tildele op til to ekstra medarbejdere til halv- og heldags arrangementer.
Evidensbaseret virkemidler er vores arbejdsgrundlag: 

  • Struktur og motiverede elever
  • Engagerede og fagligt dygtige voksne
  • Miljøskifte - naturen er den bedste ramme.
  • Intensitet og høj normering. Skolens og Ungdomsskolens medarbejdere arbejder sammen.
  • Helhedorienteret indsats - der er en rød tråd i det vi gør og siger. 
  • Efterforløb. Dette er skolens arbejde, men Ungdomskolen kan inviteres ind til et par kortere seancer som opfølgning (uden merpris).

Inddragelse: Klassens lærere inddrages og følger forløbet og arbejder for fastholdelse.

Nøgleord: Kommunikation, digital kommunikation inklusiv ”Dit liv på nettet” (en del af vores strategi for digital dannelse), følelser og konflikthåndtering. 

Materialer og viden: SSP-ungeteam, Lifeskills, Børns Vilkår, Medierådet, Dit liv på nettet m.m. 

Evaluering og fastholdelse: Der udarbejdes en evaluering sammen med klassens lærere og skolens ledelse med åben drøftelse af muligheder for fastholdelse af positive adfærdsmønstre. 

Der kan aftales et genbesøg af tovholdere uden beregning. (jfr- Efterforløb).

 

Feedback fra tidligere forløb:

Vores feedback fra tidligere forløb er, at klassens lærere oplever eleverne på nye måder, ser ofte nye kompetencer og interaktioner, som kan kobles og overføres til den daglige undervisning i klassen. Naturen er det bedste miljøskifte. Ungdomsskolens medarbejdere er ikke blot dygtige til aktiviteterne, men evner endvidere de rette pædagogiske og relationelle kompetencer til sådanne forløb, som styrker elevernes personlige og sociale kompetencer.

 

Kontakt Ungdomskolelederen for nærmere information og tilbud.

Outdoor aktivitet

Skolen har en række muligheder for at give eleverne unikke oplevelser i samarbejde med Ungdomsskolen. Outdoor aktiviteterne kan anvendes som "en god oplevelse i sig selv", eller indgå i forløb med bevægsle, sundhed, trivsel (se Trivsel på spil), camp eller Døgnbrænder.

 

Skolen kan leje nye (2024) MTB cykler
(16 stk) af Ungdomsskolen

Pakkeløsninger kan indeholde:

1) Lej MTB for en dag til holdet / klassen.
125 kr pr. cykel + Evt. reperationer.

Bålmad, SUP, MTB, klatring, rapelling, wakeboard, 

2) Lej MTB + instruktør for 250. kr. pr. time. 

+ Evt. Reperationer

 

3) Lej SUP + instruktør for 250.kr pr. time

 

samt

hands on teambuildingsøvelser

 

 

Kontakt: Koordinator 

Malte Kornerup

29442380

mkko@vesthimmerland.dk

 

 

CAMP

I dette undervisningsforløb er det klassens/holdets udfordringer, der bestemmer indholdet. Indholdet kan målrette sig faglig læring, klassetrivsel eller begge dele. Der kan arbejdes med teambuilding og udfordring af egne grænser. Dette er muligheden for at afvikle valgfagstimer over få dage. Ungdomsskolen stiller undervisere m.m. til rådighed og planlægger sammen med skolens ansatte indholdet. Skolen afholder udgifter til eget bidrag (materialer, ansatte, lokaler).  

Tidligere camps har haft temaer som aktiv læring i fokus. Her udfordrede eleverne egne grænser på MTB og på svævebane. De fik styrket forståelsen af kostens indflydelse på læring i køkkenet sammen med en uddannet kostvejleder. Eleverne arbejdede med dokumentation af arbejdsprocesser og læringsfællesskaber i fagene dansk, matematik og biologi.

Pris: Skolen og Ungdomsskolen bidrager hver især med egne medarbejdere. Udover de primære undervisere, kan Ungdomsskolen tilbyde eksperter i specifikke aktiviteter som fx ernæring, klatring og andre fysiske aktiviteter, som kan kobles på faglig læring. Skolen betaler materialer og lejrudgifter.

Døgnbrænder

Døgnbrænderen er en undervisningsbegivenhed, som forløber igennem et helt døgn på skolen eller i omegnen. Døgnbrænderen er et døgn, hvor eleverne arbejder i forskellige værksteder, skolen og Ungdomsskolen har valgt at etablere i et samarbejde. Døgnbrænderen har følgende mål: Etablere et tættere socialt netværk i udskolingen / årgangen og lære nogle faglige redskaber, samt fordybe sig i et værksted. Mange værksteder vil i løbet af døgnet køre til aktiviteter udenfor skolen. Ungdomsskolen stiller minibusser til rådighed, således dette kan lade sig gøre.

Døgnet kan desuden byde på en bestemt historisk ramme, som kan være det gennemgående tema for aktiviteterne. Døgnbrænderen kan indeholde valgfagsaktiviteter hvis skolen ønsker det.

Pris: Skolen og Ungdomsskolen bidrager med egne medarbejdere. Skolen betaler materialer og eventuelle udgifter til entréer.

Førstehjælp

Vesthimmerlands Ungdomsskole kan undervise i Folkeskolens Obligatoriske førstehjælp for 7. – 9. klasse. Undervisningen dækker de beskrevne fælles mål med bl.a. Hjerte-lunge redning. Udover  erfarne og dygtige undervisere, har vi det nødvendige udstyr. Vi skal blot bruge et klasselokale med projektor / skærm, samt 15 elever i 4 timer. Eleverne får udstedt førstehjælpsbevis gennem Dansk Folkehjælp. Beviset er gyldigt i et år.

Vi kan arrangere et mere alternativt oplevelsesbaseret forløb, på vej mod at nå fælles mål. 
Pris: 250 kr. / time

Sexualundervisning - UNG TIL UNG

Vesthimmerlands Ungdomsskole tilbyder gratis* undervisning i Folkeskolens Obligatoriske Sexualundervisning
for 3. – 9. klasse. Derudover laver vi oplæg for 10. klasse og ungdomsuddannelser.

 Det bliver der snakket om: 
Kærester/forelskelse:  Hvordan finder man en kæreste? Hvad gør man, hvis ens kæreste har slået op? Hvordan bevarer man sine venner, når man har en kæreste?
Den første gang: Hvordan forbereder man sig på det første samleje? Er det så slemt, som der siges?
Prævention: Forevisning af de mest anvendte præventionsformer.
Kønssygdomme: Snak om de mest almindelige kønssygdomme.
Graviditet, abort, Overgreb, porno osv.

Er Paradise hotel og pornofilm idealet på kærlighed og sex? Vi mødes desværre mange unge med dette vrangbillede. UNG til UNG formidling er mere end formidling om viden, men debatterer og oplyser også om holdninger, følelser og flertalsmisforståelser.

Hvad er sexualisterne?
Sexualisterne er unge formidlere, som holder oplæg om seksualitet og debatterer seksualitet på godt og ondt i øjenhøjde med andre unge. Alle Sexualist-grupper har tilknyttet en kontaktperson, som følger de unge og giver dem sparring. Derudover afvikler Ungdomsringen løbende kurser for de unge Sexualister og deres kontaktpersoner.

Undervisere: Unge i alderen 15—21 år med uddannelse fra Ungdomsringen.

Undervisningen varer i 2 timer. Vi foreslår omlagt undervisning kl. 15—17, således vores undervisere har mulighed for at udføre undervisningen.

 

* Pris: Gratis tilbud for kommunale skoler. Private skoler og ungdomsuddannelser skal betale kr. 750,- pr oplæg samt statens høje kørselstakst.

 

 

 



Senest opdateret 04.04.2024 11:38 af MBP