Aars, sep. 2021

Formålet med denne Antimobbe strategi er, at fremme trivsel og modvirke mobning, herunder også digital mobning. Med denne plan ønsker vi at markere, at vi ikke accepterer mobning.

Ingen plan kan garantere at mobning ikke opstår, men erfaring viser, at en systematisk plan, hvor værdigrundlaget er klart for alle, og hvor alle kender deres opgave, minimerer mobning og de negative konsekvenser af mobning. Alle – både forældre, personale og elever – har et medansvar for trivslen i UNGvesthimmerland med 10. Klasse, Task Force og andre (undervisnings) aktiviteter i Ungdomsskolen.

UNGvesthimmerland arbejder ud fra en forståelse af, at mennesker er forskellige og at der skal være plads til alle i fællesskabet. Vi ser trivsel tæt forbundet med værdierne tillid og respekt, som vi søger styrket gennem bevidst arbejde med relationer mellem elever og mellem elever og personale.

UNGvesthimmerland definerer mobning, herunder også digitalmobning ved

gentagne bevidste negative handlinger (fysiske såvel som verbale) rettet mod en enkelt person, som ikke på ligeværdigt niveau kan tage til genmæle. Mobning er således ikke en konflikt, men et overgreb og skal behandles derefter. Mobning kan foregå åbenlyst, men foregår oftest i det skjulte og gennem de sociale medier.

Mobning i skolen kan udspringe af utrygge kulturer i klasser eller på årgange. Mobning kan ses som udstødelsesdynamikker mellem mennesker i sociale sammenhænge, som børn og unge ikke har mulighed for at trække sig fra. Mobbeprocesser markerer et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige medlemmer mens andre ikke anerkendes, og derfor udstødes som uværdige medlemmer af fællesskabet. Dermed defineres fællesskabet af, hvem der ikke er med.

Mobning handler om mere end blot et offer og en mobber. Det handler også om tilskuere og medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer. Mobning er et gruppefænomen, og bekæmpelse af mobning i skolen handler i høj grad om at ændre kollektive dynamikker i klasser eller på årgange. Mobning handler altså ikke om svage elever, men om elever, som bliver gjort svage i et fællesskab.

UNGvesthimmerland arbejder med følgende tegn på mobning:

• Når drilleri ikke længere er for sjov
• Når konflikter ikke længere kan løses
• Når udstødelseshandlinger bliver systematiske
• Når fællesskaberne er præget af utryghed
• Når fællesskaberne har lav tolerancetærskel
• Når fællesskabet mangler empati
• Når fælleskabet er præget af magtubalance
• Når fællesskabet er præget af ensomhed

Se mere på

www.dcum.dk

Alle omkring de unge har et ansvar for at være opmærksom på disse tegn og vi lytter altid til elever, der giver udtryk for, at de er blevet mobbet. Det betyder at vi reagerer på elevernes oplevelser og iværksætter tiltag afstemt efter den enkelte. Tiltagene begynder med en klar tilkendegivelse af, at mobningen ikke bliver tolereret i UNGvesthimmerland.

Hvad gør vi konkret for at modvirke mobning i UNGvesthimmerland?

Vi tror på, at vi gennem dialog og tydelige signaler kan forebygge mobning. For at det kan lykkes er tillid helt nødvendigt. Vi tror på, at vi ved at være åbne, også om det der er svært, kan bidrage til dette. Det betyder blandt andet, at det er helt legalt altid at henvende sig til en voksen, hvis man føler sig mobbet.

Hvad gør vi så, hvis mobning forekommer alligevel?

Jf. lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, vil der

indenfor 10 arbejdsdage efter skolen har modtaget oplysning om mobning (skriftligt eller mundtligt) forelægge en trivselshandleplan, hvoraf det fremgår hvilke foranstaltninger skolen træffer for at bringe mobningen til ophør (§1c, stk. 1). Desuden træffer ledelsen straks foranstaltninger, der er nødvendige for at gribe ind overfor mobningen (§1c, stk. 4).

Skolen har informationspligt i forhold til elever og forældre (§1c, stk.5)

Opfølgning

Alle omkring de unge følger udviklingen til problemet er løst. I 10. klasse og Task Force er det kontaktlæreren, som holder ledelse og forældre orienteret. I Ungdomsskolens fritidsundervisning og andre aktiviteter, er det holdets underviser som holder ledelse og forældre orienteret.

Alle omkring situationen skal have hjælp og støtte til at ændre deres adfærd 

Klageadgang jf. lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø

• En elev eller hans/hendes forældre kan klage over den myndighed, bestyrelse eller person, der har fastsat mobbestrategien. Klagen skal være begrundet (§7a, stk. 1).
• Klagen indgives til hhv. 10. klasse og Ungdomsskolen, der sender en redegørelse til forvaltningschefen.
• Forvaltningschefen vurderer om der er grundlag for, at give klager helt eller delvist medhold (§7a, stk. 2)
• Får klager ikke fuldt ud medhold, sender forvaltningschefen klagen og begrundelsen for afgørelsen og vurderingen videre til Dansk Center for Undervisningsmiljø(DCUM) (§7a, stk. 2).
• DCUM’s daglige leder træffer afgørelse i klagesager (§7b, stk. 1).
• Centerets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed (§7b, stk. 2).

Trivselshandleplan

Denne trivselshandleplan har til formål at støtte situationen i en ikke acceptabel situation.

For at vi bedst muligt kan afhjælpe situationen er det vigtigt at vi er åbne og tør snakke om det – også selvom det er svært. For at kunne dette, er tillid vigtig og derfor er denne handleplan fortrolig og udelukkende til internt brug.

Navne på primær involverede og deres rolle i situationen:

Kort oprids af situationen:

Sekundær involverede:

Forslag til handlinger:

Plan B:

Hvem skal informeres om dette?:

Dato                                                         Underskrift fra implicerede parter