Krise- og sorgplan for 10. KlasseCenter Vesthimmerland
Krise- og sorgplanen er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer, hvor ulykker og dødsfald rammer skolen.
Planen indeholder følgende:
- Når skolen mister en elev
- Når en elev mister forældre eller søskende
- Når skolen mister en ansat
- Elever i krise som følge af skilsmisse, alvorlig sygdom, vold mv.
- Ulykker i skoletiden
- Litteraturliste og relevante telefonnumre/tilbud
Planen, der er udarbejdet af ledelsen, uddeles til samtlige medarbejdere, er en del af velkomstmappen for nye lærere og er en del af skolens virksomhedsplan.
En gang om året orienteres om planen og i den forbindelse foretages en evt. revidering – dette sker på det sidste pædagogiske rådsmøde i skoleåret (i juni måned).
Planen præsenteres på det første forældremøde i skoleåret (i august), hvor skolen også gør opmærksom på, at vi finder det vigtigt og forventer, at forældrene orienterer skolen, når der sker noget alvorligt i barnets liv, således at barnet kan få den bedst mulige støtte.
At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er medmenneske.
Mange lærere er tilsyneladende ikke parate til at forhold sig til sorg og død. I afmagt vælger den eneste løsning, der ikke duer……nemlig at lade som ingenting. Det er det værste en lærer kan gøre.
Når børn mister eller er udsat for alvorlige hændelser, påhviler det den voksne, der har den daglige omgang med barnet at tage hånd om situationen. Der er ikke andre der gør det!
Når skolen mister en elev:
Den, der først får kendskab til dødsfaldet, kontakter kontaktlæreren og evt. ledelsen.
Kontaktlæreren er forpligtet på, at der gives besked videre til ledelsen.
De involverede lærere (klassens lærere eller alle) indkaldes hurtigst muligt eller kontaktes med henblik på orientering.
Kontaktlærerens ansvarsområder:
Først kontaktes elevens hjem:
Kontaktlæreren har ansvaret for, at der tages kontakt til hjemmet, der tilbydes et hjemmebesøg af kontaktlæreren (og helst en lærer/leder mere)
Formålet med kontakten:
Få konkrete facts om, hvad der er sket (rygter manes i jorden)
Hvilke oplysninger må/må ikke videregives til skolen/eleverne?
Hvad kan kontaktlæreren/skolen hjælpe med?
Fortælle, hvad der vil ske på skolen i løbet af de første dage.
Afklare, om forældrene ønsker at deltage i en del af forløbet på skolen.
Den videre kontakt til elevens hjem:
Fortælle om forløbet i klassen – ønsker hjemmet at komme på skolen
Kontaktlæreren indhenter oplysninger om begravelse
Kontaktlæreren afklarer, om forældrene ønsker lærernes og kammeraternes deltagelse i begravelsen
Hvis forældrene ønsker skolens deltagelse i begravelsen, drøftes det, hvem der deltager.
Klassen:
Kontaktlæreren og en af klassens øvrige lærere (ledelsen) er i lokalet, når de første elever møder, og bliver sammen med klassen resten af skoledagen – inkl. frikvarterer.
Man taler meget grundigt om, hvad der er sket (rygter manes i jorden).
Man taler med eleverne om den elev, der er død. Eleverne skal have lov til at fortælle alt, både positive og negative oplevelser. I fællesskab tales om, hvordan man vil mindes eleven i klassen. Eventuelt markeres elevens plads med lys, blomster, billeder, digte m.m. Det kan være en god ide at lade eleverne sende en hilsen til forældrene. Det kan være breve, digte, små tegninger og små historier og blomster fra klassen
Der skal være mulighed for at lave aktiviteter, der ikke har med død at gøre (eks. gå en tur)
Lederen kan, hvis det skønnes nødvendigt, sørge for mulighed for at eleverne samles efter skoletid på skolen. Kontaktlæreren kontakter ledelsen angående dette.
Andre mulige tiltag:
En præst kan kontaktes og komme i klassen og fortælle om begravelse
Det er meget vigtigt med en OPFØLGNING gennem samtaler, herunder det at mindes – der kan evt. bruges sorgmateriale.
Besøg på gravstedet bør også overvejes.
Kontakt til professionelle:
Lærerteamet vurderer, i hvilket omfang professionelle skal inddrages
Kontakt til forældrene:
Forældrene informeres om dødsfaldet. Informationen gives skriftligt af skolens leder. Den kan indeholde en invitation til et forældremøde.
Teamet planlægger et forældremøde hurtigst muligt.
Ledelsens ansvarsområder:
Information til skolens personale om dødsfaldet
Hvilke lærer skal orientere klassen
Vær opmærksom på reaktioner i andre klasser
Flagning – kontakt til erhvervsskolerne (på dødsdag og ved begravelse)
Kontakt til fraværende
Bestilling af buket til hjemmet – og et lille brev
I samarbejde med kontaktlæreren sendes der brev hjem til klassens hjem
Brev til alle hjem
Afholdelse af mindestund:
Der overvejes, hvordan en mindestund kan afholdes
Ledelsen giver eleverne besked om dødsfaldet i fællesskab. Meddelelsen gives så detaljeret som muligt.
Afholdelse af 1 minuts stilhed og evt. afsyngelse af en sang
Spørgsmål afklares
Opmærksomhed omkring fraværende klasser, elever eller medarbejdere
Hvis dødsfaldet sker i en ferie:
Den medarbejder, der først får kendskab til dødsfaldet, kontakter ledelsen.
Ledelsen sørger for:
Kontakt til hjemmet
Blomster til begravelsen og evt. deltagelse
Skriftlig information til klassens elever og forældre.
En evt. mindestund den første dag efter ferien.
Det tidligere skitserede forløb i klassen foregår også den første dag efter ferien.
Det er godt at huske:
Vær aktivt lyttende og nærværende og lad være med at bagatellisere
Alle følelser er i orden i forbindelse med sorg - at være ked af det er mange ting.
Spørg:
Hvad er der sket?
Hvad gjorde du?
Hvad tænkte du?
Hvad oplevede du?
Hvordan har du det?
Hvordan kunne du tænke dig, at klassen skal have det at vide?
Når en elev mister forældre eller søskende:
Den person, der først får meddelelsen, må sikre sig, at kontaktlæreren informeres om dødfaldet.
Ledelsen sikrer, at medarbejderne og andre relevante personer informeres om dødfaldet, afhængig af situationen.
Kontaktlærerens ansvarsområder:
Først kontaktes elevens hjem:
Kontaktlæreren har ansvaret for, at der tages kontakt til hjemmet, der tilbydes et hjemmebesøg af kontaktlæreren (og helst en lærer/leder mere)
Formål med kontakten:
Få konkrete facts om, hvad der er sket (rygter manes til jorden)
Hvilke oplysninger må/må ikke gives videre til eleverne/skolen?
Hvad kan kontaktlæreren hjælpe med?
Det aftales, hvordan og hvornår klassen informeres, samt hvad der må/skal siges og gøres.
Der sendes en buket til hjemmet – gerne ledsaget at en personlig hilsen
Klassen:
Hvis der er behov for det laves dagen til en kontaktlærerdag/to-lærerdag. Kan kontaktlæreren ikke være til stede, skal der være en anden person, som er knyttet til klassen. Klassen kan lave tegninger/breve, som sendes til eleven.
Det er vigtigt at være opmærksom på klassens reaktion.
Skriftlig information til klassens forældre
Det overvejes, hvordan eleven skal vende tilbage til klassen.
Der tales med klassekammeraterne om, hvordan de kan forholde sig, når den berørte elev kommer tilbage og om betydningen af åbenhed omkring elevens tab – også fremover
Det overvejes, hvordan man vil forhold sig til begravelsen.
Opfølgning:
Kontaktlæreren kan have enesamtaler med eleven: Vær en god lytter
Det er vigtigt, at eleven har en voksen på skolen at tale med om sin sorg.
Når skolen mister en ansat:
Den, der først får kendskab til dødfaldet, kontakter ledelsen. Lederen koordinere, hvad der skal iværksættes.
Ledelsen ansvarsområder:
Skolen flager på halv
Der flages ved begravelsen
Ledelsen kontakter den afdødes familie
Familien får at vide, hvad skolen foretager sig i anledning af dødsfaldet.
Familien gives mulighed for at komme frem med, hvad de forventer af skolen i denne situation.
Samme dag sendes en hilsen fra skolen til hjemmet
Brev sendes hjem til alle skolens elever
Det afklares med familien, om de ønsker deltagelse i begravelsen
Information til de ansatte:
Ledelsen samler alle ansatte på skolen til et møde
Fraværende personale indkaldes eller kontaktes
Ledelsen skaber rum for samvær
Ledelsen informer om, hvordan skolen vil forhold sig denne dag, herunder hvilke informationer, der skal gives til eleverne.
Skolens ansatte har en stund, hvor de mindes den afdøde.
Alle informationer skal være klare og præcise for at undgå misforståelser
Kollegaerne, som ønsker at deltage i begravelsen, gives fri (der kan også gives fri til elever)
Der sendes blomster fra skolen til begravelsen.
Berørte klasser:
I berørte klassers to lærere giver beskeden. Der vurderes, om der er elever, der ikke bør sendes hjem uden kontakt til hjemmet inden.
De to lærere er i klassen, når de første elever møder og bliver sammen med klassen hele dagen – også i frikvarterer.
Man taler grundigt om, hvad der er sket (rygter manes til jorden).
Man taler med eleverne om den lærer, der er død. Eleverne skal have lov til at fortælle alt, både positive og negative oplevelser. I fællesskab tales om, hvordan man vil mindes læreren i klassen. Eventuelt markeres lærerens plads med lys, blomster, billede, digte mm.
Der skal være mulighed for at lave en aktivitet, der ikke har med død at gøre (eks. en tur i skoven eller lign).
Åbenhed omkring det skete er, uanset hvor trist det måtte være, den bedste støtte.
Elever i krise som følge af skilsmisse, alvorlig sygdom, vold mm.
Forældrene informerer kontaktlæreren (eller eleven gør det selv)
På forældremøder, på hjemmesiden og i folderen orienteres om, at det er vigtigt at informere skolen ved skilsmisser og lign.
Kontaktlæreren skal informere teamet og ledelsen. Der informeres på lærerens intra.
Kontaktlæreren ansvar:
Familien kontaktes og inviteres evt. til et møde på skolen, hvor kontaktlæreren deltager sammen med en anden lærere. Eleven kan være med til mødet.
I tilfælde af skilsmisse er det vigtigt at huske at kontakte begge forældre.
Følgende drøftes:
Hvordan skal samarbejdet med hjemmet være?
Hvem skal informeres?
Hvad forventer hjemmet af skolen?
Hvilken hjælp kan vi tilbyde? (herunder husk hjælpeforanstaltning gennem ungdomsskolen)
Hvad gør vi – fælles plan for forløbet?
Kontaktlæreren har en personlig samtale med eleven i rolige omgivelser, hvor barnet/den unge orienteres om samtalen med forældrene og det videre forløb.
Det aftales med eleven, hvordan der skal informeres til klassen.
Klassen opfordres til at støtte eleven.
Opfølgning:
Kontaktlæreren følger op de følgende uger og måneder med korte samtaler med eleven og evt. hjemmet.
I den efterfølgende periode er det vigtigt, at alle er opmærksomme på eleven.
Vær lydhør og giv eleven plads til at komme frem til følelser og tanker.
Når barnet tumler med store følelser og tanker kan det ofte påvirke evnen til at lære noget.
Ulykker i skoletiden:
På ulykkesstedet gælder det om at holde børn/de unge på afstand.
Via telefon tilkaldes hjælp fra skolen og resten af eleverne sendes tilbage til skolen, hvis det er udenfor.
En lærer tager med den forudlykkede / tilskadekommende. En anden lærer bliver hos klassen, hvis det er muligt.
Det er vigtigt efterfølgende at orientere de andre elever om situationens udvikling.
Næste dag samles lærerene til en kort orientering. Lærerne, som kender mest til klasserne, går dertil for at orientere om hændelsen.
Alt efter omfanget af ulykken følges planerne, som skitseret ovenfor.
Litteraturliste:
Atle Dyregrov: At tage afsked
Atle Dyregrov: Sorg og omsorg i skolen
Gudrun Edvandson: Børn i sorg, børn i krise.
Anne Jacobsen: Børn og sorg, om børn reaktioner på tab og død.
Lene Rem: Jeg hader dig far!…..fordi du ikke er her mere.
Telefonliste:
Sorggruppen Vesthimmerland
Kræftens bekæmpelse i Aalborg
Ungdomsskolen
Præst
Politi
Falck
Senest opdateret 19.11.2019 17:08 af MLS